Lad besparelsen betale regningen
Hvis energibesparelsen kan bære investeringen, så er det hverken nødvendigt for dig som kunde at stille med udbetaling eller sikkerhed for investeringen. I stedet bliver det besparelsen, der betaler den endelige pris. Besparelsen betaler typisk investeringen tilbage inden for tre til syv år, og herefter vil du således selv få glæde af ekstra luft i budgettet.
Hos Grøn Forsyning har vi dog også mulighed for at finansiere helt op til 100 % af en energioptimering for blandt andet virksomheder, kommuner, boligforeninger og institutioner.
Sådan foregår vores screeningsproces
Når vi kommer ud på en ny opgave, foretager vi altid en grundig gennemgang af den pågældende bygning. Her identificerer og vurderer vi mulige optimeringsområder for til sidst at komme med konkrete forslag til optimeringer. Her udarbejder vi også et overblik over dine besparelser og tilbagebetalingstiden.
Hvad kan løsninger inden for grøn energi dække over?
Vores løsninger er individuelle og skræddersyede til hver enkelt bygning, men det kan f.eks. være:
- Efterisolering
- Udskiftning af varmekilde
- Udskiftning af lyskilder
- Udskiftning af vinduer og døre
I forhold til varmekilden har det en væsentlig betydning, hvilken energiforsyning der er mulig i dit område.
Kontakt os og hør mere om fordelene ved grøn energi
Ønsker du at høre mere om fordelene ved grøn energi eller dine muligheder og potentielle besparelser, eller har du andre spørgsmål om vores priser eller andet, er du altid velkommen til at kontakte os, enten ved at ringe til os på telefon 92 92 46 00 eller skrive til vores e-mail info@gronforsyning.dk.